Videnskab
5 sekunders-reglen, passer den?
Hvis bare maden bliver samlet op inden for fem sekunder, kan den sagtens spises. Sådan lyder 'fem sekunders-reglen' i hvert fald - men passer den?
10/12/2015
Billedekilde: Mark Seton via Flickr
Barbara Lauridsen
journalist
Vil du spise du spise mad som havde ligget på gulvet i under 5 sekunder? Ifølge myten om 5 sekunders-reglen, så kan bakterier og snavs ikke nå at fordærve maden. Du kan i følge myten trygt spise tabt mad på gulvet, hvis bare der ikke er gået over 5 sekunder.
Men er det fakta eller bare en myte?
Der er blevet foretaget en undersøgelse af Jillian Clarke som tog del i et forskningsforløb ved University of Illinois om, hvorvidt bakterierne når at blive overført til det tabte mad. I forsøget blev der podet gulvfliser med bakterier og placeret mad i forskellige tidsperioder. Undersøgelsen viste at den overførte bakteriemængde ikke skyldes hvor lang tid det tabte mad har ligget på jorden. 5 sekunders-reglen er derfor en myte, og ikke fakta.
Skal man faste før træning?
Faster man for længe før træning nedbrydes musklerne i stedet for at blive opbygget.
10/12/2015
Billedekilde: Samvirke 22 oktober 2012
Asmita Fritt-Rasmussen
journalist
Vil du spise du spise mad som havde ligget på gulvet i under 5 sekunder? Ifølge myten om 5 sekunders-reglen, så kan bakterier og snavs ikke nå at fordærve maden. Du kan i følge myten trygt spise tabt mad på gulvet, hvis bare der ikke er gået over 5 sekunder.
Men er det fakta eller bare en myte?
Der er blevet foretaget en undersøgelse af Jillian Clarke som tog del i et forskningsforløb ved University of Illinois om, hvorvidt bakterierne når at blive overført til det tabte mad. I forsøget blev der podet gulvfliser med bakterier og placeret mad i forskellige tidsperioder. Undersøgelsen viste at den overførte bakteriemængde ikke skyldes hvor lang tid det tabte mad har ligget på jorden. 5 sekunders-reglen er derfor en myte, og ikke fakta.
#NoGains?
10/12/2015
Billedekilde: Politiken
Kristoffer Berge
journalist
Indtil nu har det været almindeligt anerkendt at et indtag af protein umiddelbart efter træning vil øge muskelmassen hos unge mennesker. Dette bliver afkræftet af forskere, der samler forskellige undersøgelser i en journal udgivet i tidsskriftet International Society of Sports Nutrition. Ifølge journalen er der ingen udpræget sammenhæng imellem indtagelse af protein efter træning og øget muskelmasse sammenlignet med, hvis man spiser protein fordelt over hele dagen. Den fejlagtige teori, som blev kaldt ”window of opportunity” startede pga. en dansk undersøgelse fra 2001, som blev foretaget på 74-årige mænd.
Forskerne arbejder stadig på endegyldigt at konkludere om protein lige efter træning øger muskelmassen.
Amerikanske forskere har afkræftet myten om, at man kan øge muskelmassen ved at spise protein lige efter træning.
Før reagensglasbørn, nu reagensglashunde
Man har i nogle årtier brugt reagensglasbefrugtning hos mennesker, men man har aldrig haft held med at bruge metoden hos hunde. Før nu.
10/12/2015
Billedekilde: Politiken
Ulrikke Pilemand
journalist
I juli i år lykkedes det for første gang, at en hund fik et kuld hvalpe ved brug af reagensglasbefrugtning. Metoden, der blev brugt, er ikke langt fra teknikken, man bruger ved fertilitetsbehandlinger af kvinder. Man har prøvet siden i 1970’erne at få hunde til at føde ved brug af teknikkerne. De 7 hundehvalpe kom fra to sæt forskellige forældre; en Beagle-Cockerspanielblanding og ren Beagle. De blev alle født af en surrogat-mor. Forskere mener at dette kunne blive gennembruddet til en meget større chance for, at kunne redde truede dyrearter. Man ville kunne nedfryse æg- og sædceller og dermed lave en kunstig befrugtning hvor, at metoden også kan bruges til bevarelse af en arts gener. Det vil også gavne hunde, som race da man ved brug af teknikken, kan udrydde genetiske sygdomme hos arten. Så udover selve gennembruddet med kuldet, er dette en start på en ny vej til at kunne redde truede dyr.
10/12/2015
Undersøgelser har vist, at aber har højere tolerance over for alkohol, og at grise kan gøre sig ædru, hvis det er nødvendigt.
Billedekilde: BBC
Grønne marekat-aber som lever på St. Kitts i Caribien er berygtede for at stjæle alkoholiske cocktails fra turisterne.
Kristoffer Berge
journalist
Et hold forskere beskriver i en undersøgelse udgivet i Royal Society Open Science hvordan, bestemte dyrearter nyder at indtage alkohol gennem nektar og gærede frugter. Hertil har de fundet ud af, at aber har lettere ved at tolerere alkohol end mennesker, og at nogle slet ikke bliver påvirket. Samtidig har undersøgelserne vist at grise bliver påvirket af alkohol i samme grad som mennesker, men kan blive ædru meget hurtigt hvis situationen kræver det. Nervetrådene, der sender impulser igennem kroppen er opbygget af fedt. Da alkohol nedbryder fedt bliver overførslen af information fra nerve til nerve hæmmet eller forsinket. Samtidig påvirker alkohol næsten alle menneskehjernens funktioner.
Mennesker er værre til at håndtere alkohol end grise og aber.
10/12/2015
Rød er det nye sort – i hvert fald inden for genetisk overlegenhed
Billedekilde: Dagens
Ulrikke Pilemand
journalist
I en ny undersøgelse, foretaget på Aalborg Universitet, har man fundet ud af, at rødhårede mennesker reagerer anderledes end mennesker med en anden hårfarve. De er genetisk overlegne. Det skyldes genet MC1R, som er det gen, som koder for det røde hår. Undersøgelserne viste at rødhåret mennesker generelt reagerer voldsommere på stor smerte, ved voldsom kulde eller varme, samt tandsmerte og skal have mere bedøvelse, når de skal bedøves. Til gengæld er de mere modstandsdygtige overfor smerte som stik. De er mere modtagelige overfor nogle former for smertestillende medicin og en Amerikansk-Britisk-undersøgelse er kommet frem til at genet med en vis sandsynlighed også er tilkoblet intelligensen. I fremtiden vil sygdomsbehandling blive lavet helt specifikt til hvert individ ud fra deres gener fx til rødhåret, mener professor Ole J. Bjerrum, som forsker i lægemidler mod nervesmerter.
Malariaparasit kan kurere kræft
Ny forskning viser, at såkaldt malariaprotein kan binde sig til kræftceller.
10/12/2015
Billedekilde: DR nyheder
Asmita Fritt-Rasmussen
journalist
Danske forskere har muligvis fundet en ny måde at kurere kræft på. Forskerne har opdaget, at et protein hæftet til malariaparasitter kan opsøge og binde sig til kræftceller. Hvis proteinet påføres et giftstof kan dette transportere gift ind i kræftcellerne og dræbe dem.
”På den måde virker malariaproteinet som et varmesøgende missil. Det går simpelthen ind og binder sig til kræftvævet, og så slår giftstoffet kræften ihjel,”
siger Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet til DR Nyheder.
De danske forskeres forskergrupper fra Københavns Universitet og University of British Columbia (UBC) kan kunstigt fremstille proteinet som malariaparasitten hæfter sig på i laboratoriet. Proteinet binder sig til kræftcellerne via et kulhydrat med en speciel sukkerstruktur. Foreløbigt har forskerne kun afprøvet metoden på mus med positive resultater. Ali Salanti siger til DR Nyhederne, at han forventer, at den nye forskning kan afprøves på mennesker inden for de næste 4 år.