top of page

Hvad fanden skal vi bruge Darwin til?

10/12/2015

Alexander Hassan 

journalist

 

Tænk, hvis man kunne forbedre de ting ved sin krop, som man synes godt kunne trænge til en opløftning, eller måske få nogle mistede tilbage. Mormor ville aldrig have en undskyldning, når hun til familie-fødselsdagene siger: ”Undskyld, hvad siger du?” 39 gange, når du spørger, om hun vil række dig smøret. Hun ville bare kunne gå ned til den lokale øre-næse-hals klinik og bestille sig en tid til en operation, så hun kunne få et helt nyt sæt ører. Morfar ville heller aldrig kunne sige, at man skal gå langsommere, når man går sig en eftermiddagstur, fordi han i gamle dage mistede sit ben. Han kunne hinke sammen med mormor ned på klinikken og få samme tur.

 

 

Protesernes tilgængelighed?

Problemet er bare, at hvis mormor og morfar kan få det, så kan alle vel? Det ender med, at vi får en verden af supermennesker. Hvis udviklingen fortsætter, som den gør med 3D-printning af proteser, så bliver det så lettilgængeligt, at man bare vil have en ny kropsdel, fordi den er lidt bedre end den, man allerede har. Idéen med proteser forsvinder. Protesers formål var at hjælpe handikappede og krigsramte f.eks. ved at give dem lemmerne tilbage. Så hvem burde have adgang til dem? Skal det være de rige mod de fattige, hvor den med flest penge vinder, eller skal det være tilgængeligt gennem det offentlige sundhedssystem, så individer, der påstår at have en medfødt fejl/handikap, skal have adgang til dem?

Det er okay med denne ”Human Enhancement”- som det hedder, når man bruger sådan teknologi til at fremme menneskers egenskaber, er ved kunstig befrugtning.

 

 

Darwins teorier er udkonkurreret

Kunstig befrugtning er egentlig også en unfair metode. Rent biologisk, så er det ikke meningen, at man skal føre sine gener videre, hvis man ikke kan reproducere.
Men kunstig befrugtning er i tilnærmelsesvis i orden, da det handler om overlevelse, og det er i sidste ende – lige meget, hvad Darwin har sagt – vores mening her på jorden. ”Survival of the fittest” har nok en lidt anden mening i dag end den, Darwin havde.                                                                            

Denne nye proteseteknologi skal kun være tilgængelige for folk, der virkelig har brug for det. Handikappede, krigsramte – de eneste, der burde have muligheden. Javist, de burde ikke overleve den naturlige evolution, men den er alligevel forældet. Vores verden lige nu bremser den proces, da vi har teknologi til det meste. Vi kan dog bremse det ved at limitere proteser til dem, der ellers ikke ville have en chance i livet.

Den naturlige selektion brydes! -Ikke!

Den naturlige selektion følger princippet: den stærkeste overlever. Via nicher (en arts måde at overleve bl.a. i forbindelse med levested) tilpasser organismer sig princippet. Menneskets niche er og har altid været at bruge hænderne til at bygge os stærkere. Dette har bragt os til kemisk fremstillet medicin, der forbedrer vores livskvalitet og segregerer os fra sygdommene. Er det naturligt? JA!

10/12/2015

 

Billedekilde: fra medicin.dk 11. december 2015

Maria Veronica Kyndal Bottheim 

journalist

 

Ifølge dr.dk tager fire ud af ti af danskerne receptpligtig medicin dagligt. Dette tal svarer til 40% af befolkningen, som på nuværende tidspunkt tæller 5,7 millioner. 40% af 5,7 millioner svarer altså til godt 2,28 millioner danskere. Uden pillerne ville selv samme gruppe af danskere være ramt af folkesygdomme samtidigt med at lette vira som forkølelse kunne udvikle sig i fatale retninger.

 

 

Følger danskerne den naturlige selektion? -ja!

Derfor følger danskerne den naturlige selektion. Medicinen sikrer os livet fremfor døden! Vi, danskere, vælger livet! Om der er tale om naturlige midler for at garantere høj livskvalitet er irrelevant. En sydamerikansk papegøje, Arapapegøjen, spiser ler for lettere at kunne fordøje føde som giftig frugt og bær. Ler neutraliserer giftstofferne fra frugten og bærrene så Arapapegøjen ikke bliver syg. Dette er næsten samme princip, og det må ikke glemmes!

 

 

Overlevelsen er overordnet set den samme.

Kemisk fremstillet insulin bliver tilbudt til diabetesramte og garantere deres overlevelse. Kemoterapi tilbydes kræftramte for at få bugt med de konstant udviklende mutationsceller. Naturlige midler som ler garanterer Arapapegøjens overlevelse. Kemisk kontra natur, det er på et fedt… Vi ender ud med samme resultat, hvilket er det relevante i denne sammenhæng. Det er samme kemiske reaktioner, der sker inde i kroppen lige meget om det er kemiske- kontra naturlige midler der indtages. Det er det samme.

bottom of page