top of page

Så er det sengetid gymnasieelever!

Gymnasiet er en hård tid for alle teenagere med lektier, afleveringer, identitet og fester hele weekenden lang samt torsdag. Med alle disse aktiviteter og udfordringer, hvornår skal eleverne så have tid til at sove?

Casper Lyng & Tobias Just

journalister

 

Hver morgen ses den velkendte teenager i bussen med krumbøjet ryg, musik i ørene og poser under øjnene. Hvordan kan det være at disse trætte sjæle lider hver eneste morgen? Der er lavet en undersøgelse om, hvor meget søvn eleverne i gennemsnit får, og hvordan det påvirker dem. Ud af 107 elever sagde ca. 32% at de fik mellem 6-8 timers søvn, hvilket er det anbefalede antal timer. Ca. 26% fik 4-6 timers søvn, hvilket er nok til at klare sig, men man bliver hurtigt træt, og mister hurtigt koncentrationen. Resten af eleverne fik 4 eller færre timers søvn. Det er slet ikke nok til at skulle klare sig igennem en 4 moduler lang dag. Koncentrationen forsvinder allerede halvvejs inde i første modul, og i anden modul falder du i søvn. Hvorfor går du så ikke bare lidt tidligere i seng? Er du for stressede pga. skolen? lektier? afleveringer? sociale problemer? Alle disse ting er faktorer, der spiller ind, når eleverne skal til at sove. 

 

 

”De skal begå sig socialt på en række fronter, gå på det hippe gymnasium, være in i venneskaren, passe deres krop og være den dygtige elev, der klarer sig godt”

Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker ved Aarhus Universitet

Det normale menneske skal i gennemsnit have 7,5 timers søvn hver nat. Dette er desværre langt fra tilfældet. Undersøgelser fra Videnskab.dk viser, at hver 10’ende dansker får for lidt søvn. Symptomerne ved søvnmangel er blandt andet Muskelsmerter, hovedpine, et immunforsvaret, som svigter, en drastisk nedsat evne til at fokusere, huske og reagere, forstyrrelser af appetithormonerne og meget mere. Der kan være mange grunde til, at man ikke får nok søvn, dog forekommer søvnmangel oftest af psykiske årsager såsom stress. Hvis hjernen ikke er i stand til at slappe af, kan den ikke få kroppen til at hvile. Kroppen har brug for søvn, og det er ikke kun, fordi den vil undgå de medfølgende symptomer. Vores krop producerer en masse stoffer, og gennemgår en masse processer, som er nødvendige for, at vores krop kan fungere. Når du sover, skal kroppen helst som regel gennem 4 søvnstadier, hvis man skal have det optimale ud af sin søvn. Første stadie kaldes mild søvn. I dette stadie lukker du øjnene og begynder så småt at falde hen. Andet stadie kaldes for let søvn. Her er du ikke i tvivl om, at du sover. Dine hjernebølger bliver langsomme og kroppen slapper af. Tredje stadie kaldes den dybeste ro. I dette stadie er kroppen helt afslappet, og det er her, du kan komme til at snakke eller gå i søvn, måske endda komme til at tisse. Fjerde stadie kaldes ”REM-søvn” også kaldet rapid eye motion. Her flakker dine øjne frem og tilbage og din hjerne fungere ligesom du var vågen. Dette er drømmestadiet.

Når man som gymnasieelev ikke når at ramme de 4 stadier, fordi man kun sover omkring 4 timer, og samtidigt er stresset, resulterer det i en ringe døgnrytme, som ødelægger din dag, uge måske en hel måned, hvis der ikke rettes op på det.

10/12/2015

bottom of page