top of page

Tag på opdagelse i fantastiske, fredelige og frodige Zambia, og oplev den uspolerede natur på egen hånd.

11/12/2015

Kristoffer Berge 

Journalist

 

På trods af uro og borgerkrig i nærtliggende lande har Zambia været en fredelig destination i mange årtier. Landets unikke natur er hjemsted for et rigt dyreliv og en unik lokalbefolkning. På trods af dette er landet stadig en uopdaget perle. Dette kan bl.a. skyldes de store naturområder som først er blevet fredet i nyere tid, efter mange år med tradition for krybskytteri. Et kolossalt arbejde fra flere dyrebeskyttelsesorganisationers side har bragt dette til en ende og i dag er 30% af Zambias 750.000 kvadratkilometer reserveret til nogle af de smukkeste nationalparker i verden.

 

Victoria Falls

 

På grænsen mellem Zambia og Botswana hænger verdens formegentligt mest fantastiske vandfald 128 meter over jorden. Victoria Falls er Zambias diamant og har siden 1989 været på UNESCO’s verdensarvliste. På hovedsproget Tonga hedder vandfaldet ”mosi-oa-tunya” som på dansk kan oversættes til ”røgen, der tordner”, og dets intensitet yder navnet retfærdighed, da det kan høres i en radius af 40 kilometer.

Billedkilde: Eevamakinen

Lokalbefolkningen

 

Zambias ca. 16 millioner indbyggere er gjort op af utallige forskellige etniciteter og stammer, hvoraf kun ca. 1% er hvide. Dette understreger den store diversitet man kan opleve i landet. På trods af befolkningens mange traditionelle stammer er Zambia et af Afrikas mest urbaniserede lande, hvor store dele af befolkningen lever i de få, store byer.

De indfødte har ry for at være meget gæstfrie, og hvis du er heldig kan du som turist blive inviteret til at nyde en af de traditionelle retter omkring bålet med dem.

 

 

Safari

 

Den smukke natur og eksotiske dyreliv er klart værd at opleve med egne øjne i det vilde Zambia. Safari-mulighederne er endeløse, og i landet lever alle fem af de eftertragtede ”Big-Five” som er de sværeste dyr at nedlægge. Næsehorn, Elefanter, Kafferbøfler, Løver og Leoparder.

 

Værd at vide når du rejser til Zambia:
 

  • Sørg for at have dine vaccinationer på plads (Bl.a. Malaria kan forekomme)

  • Drik ikke vand fra vandhanen, køb i stedet vand på flaske

  • Myggenet er et must have!

Billedkilde: Opdagverden

Zambias store diversitet gør landet til en ukendt perle. 

Redaktionens drømmedestination

9 hotte rejsemål i 2016

Er du fast besluttet på, at du i år skal have bestilt ferien i god tid, men mangler inspiration til den perfekte rejse? Vi giver dig, inden for alle prisklasser, 9 bud på de hotteste rejsemål i 2016.

 

Storby/kultur ferien

Ønsker du at gå shop-amok, og samtidig være kulturel, så har vi fundet disse tre rejsedestinationer i alle prisklasser, som helt sikkert noget for dig!

 

New York
Er du til nye oplevelser døgnet rundt, anderledes kultur, eller trænger kreditkortet til den ultimative slankekur, så er New York helt sikkert det perfekte valg til dig.
New York har gennem mange år været en af de mest populære destinationer, og grunden til dette er at der er noget til en hver smag, om man så er til Manhattans luksus eller til pompøse forestillinger på Broadway. Det er en meget broget by, med plads til alle, hvor deres rige kultur spiller en stor rolle som samlingspunkt, for befolkning og turister.

 

Nice
Lyder det godt med en gåtur langs Promenade des Anglais, i skinnende sol? En pause på en hyggelig cafe med fantastisk mad og vin? Og derefter en shoppetur til i en af de mange luksuriøse butikker? Så er Nice det helt perfekte og lidt billigere alternativ til New York-turen.
Nice er en af Frankrigs største attraktioner, her skinner solen stort set altid, og der er masser af sædværdigheder, som er værd at ligge et besøg forbi. De har bl.a. det meget berømte blomster marked Cours Saleya, Cathédrale Sainte Réparate og fantastiske små gader, med pastelfarvede huse. 

Berlin

Er du klar på en kultur oplevelse med et pust af alternative gader, kultur og lækker mad? Så er Berlin lige en by for dig!
Berlin er et dynamisk kulturcentrum, med mange spændende restauranter og shopping-muligheder. Byen er fyldt med historiske monumenter og grønne parker. Her er noget at opleve dagen lang og når mørket falder på, har de også en helt fantastisk nattekultur, med masser af barer og aften caféer.

Berlin ligger blot en times flyvetur fra Kastrup og man kan selv designe turen så den bliver i et prisleje, som passer lige til dit budget

Solferien
Ønsker du og vennerne 100% solgaranti og at slippe for den kedelige og regnfulde danske sommer, så har vi her tre destinationer, til både fyldte og godt tomme pengepunge, som passer helt perfekt til dig!

 

Kota Kinabalu, Borneo

Er du til en strand-ferie i flotte og luksuriøse omgivelser, så er Kota Kanabalu på Borneo det helt perfekte rejse til dig! Kota Kanabalu ligger lige ud til de smukkeste blå strande. Hvis man er til en guidet tur til regnskoven eller en vandretur til toppen et af Sydøstasiens højeste bjerge, så er dette stedet at tage hen. Borneo er det eneste sted hvor næseaberne lever, så her er en unik mulighed for at opleve et helt fantastisk stykke natur og en mange truede dyrearter.    

Sicilien i Italien

Vil du opleve Italien fra sin bedste side og samtidig slippe med pengepungen i god behold, så er Sicilien det helt perfekte sted til dig!
Her kan man opleve Middelhavets største ø, som er evigt badet i sol og med lækre sandstrande. Her er der også mulighed for at se historiske sædværdigheder, lækre shopping muligheder og være vidne til den vaskeægte Italienske madglæde.

På Sicilien kan du også selv opleve den berømte kirke fra filmen ”God Father”. 

Brac i Kroatien

Er du til badeferie og samtidig en kultur oplevelse med levn fra Romerriget. Så er Brac helt sikkert et stedet for dig!
Brac er en fantastisk oase på Dalmatiner-øernes ryg og ligger lige ud til Adriaterhavet, hvor du kan opleve de smukkeste sol op- og nedgange. Oplev den mest fantastiske og spektakulære udsigt fra toppen af bjerget Vidova Gora.
Her er al mulighed for at stresse fuldstændigt af og opleve en del af Kroatiens ø-liv. 

 

Natur-ferien

Ønsker du at opleve den barske natur, så har vi tre bjergtagende destinationer, som du helt sikkert vil synes er noget for dig!

 

Yellowstone i USA

Er du til vandreture med vennerne, uspoleret natur og vilde dyr. Så hvis du er til en uforglemmelig natur oplevelse er dette destinationen for dig!

Først og fremmest har vi valgt den helt fantastiske Yellowstone Nationalpark, fordi dette er et sted, hvor man kan opleve den barske natur på helt tæt hold. Du kan både opleve ulve, bisonokser og bjørne, i deres naturlige habitat. Parken som ligger mellem staterne Wyoming, Idaho og Montana. Den var USA’s første nationalpark og den blev oprettet i 1872 og har et areal på 8.983 km².  

Reykjavik på Island

Er du til rideture, flotte landskaber og dejligt varme kilder, så er Island det oplagte rejsemål i din sommerferie.

 

Reykjavik er en sofistikeret kulturby, hvor man samtidig har muligheden får at opleve naturen i sin ærlige råhed, man kan blandt andet opleve de mange sorte vulkaner, ørkner, som vidner om de mange vulkanudbrud, der har været de sidste mange tusinde år. Man kan også komme på hvalsafari, hvor der samtidig vil være mulighed for at se på områdets mangfoldige fugleliv.
10 km uden for Hovedstaden Reykjavik finder man den Blå Lagune. Dette er et helt fantastisk sted, som må opleves, når man er på Island. 

Scotland

Er du til den aktive naturferie, så er Scotland helt sikkert noget for dig! Naturen er fantastisk med de spejlblanke søer, store vidder, middelalderborge og overalt går græssende langhårede kør og får. Her er mulighed for både at cykle, vandre og tage et spil golf. Næsten overalt i Scotland kan du finde denne fantastiske natur, som er kombineret med små hyggelige landsbyer, hvor man kan gå ind på en af de lokale pubs og få et glas vaskevægte Skotsk whisky. 

Taget af Asmita Fritt-Rasmussen

Taget af Asmita Fritt-Rasmussen

Billedekilde: Spies

Billedekilde: Spies

Billedekilde: Spies

Taget af: Caroline Louise Holst

Billedekilde: Spies

Billedekilde: Wernthaler

Billedekilde: Globaltravelalliance

Billedekilde: Reykjavikhelicopters

Billedekilde: FDM-travel

11/12/2015

bottom of page